Modstande i Kredsløb

i denne artikel vil jeg skrive om modstande, hvordan man regner på dem og hvordan man bruger dem i et kredsløb. For at forstå artiklen skal man kende Ohms lov.

Modstande generalt.
Modstand er nok den nemmest forståelige type og komponent inden for elektronik. En modstand har kun 1 værdi, nemlig dens elektriske modstand som måles i ohm.
En modstand som komponent har som regl 2 ben og det er også sådan man tegner diagram symbolet for en modstand men man kan også have en variable modstand, denne har 3 ben hvor det midterste er den variable modstand, begge symboler ses her.


standarderne der er omtalt her er DIN = "Deutsche Industri Norm" og  ANSI = "American National Standards Institute", her i Danmark bruger vi normalt DIN standard når man tegner elektroniske diagrammer.

Der er andre typer af modstande som varierer ved påvirkning af varme, lys eller stræk, disse vil jeg omtale i en anden artikel.

Modstande sat sammen.
idag kan man købe modstande i stor set alle værdier alt efter prisen, men hvis man kun har modstande der stiger via den såkaldte E12 række kan man blive nød til at samle flere modstande sammen for få sin ønsket værdi. For at regne ud hvor mange modstande man skal bruge og hvordan man skal sætte dem sammen, skal man først vide hvordan modstande opfører sig når man slutter dem sammen.
Modstande kan man slutte sammen på 2 måder, nemlig serielt og parrallet, hver af disse tilslutninger giver hver sit resultat i den samlede modstands værdi. Hvis vi kikker på den serile metode er formlen som følger:


her kan det ses at modstanden bliver større jo flere man sætter sammen, dette giver mening når man sætter en spændings kilde på enderne af den sammensatte modstand vil dette give den samme strøm igennem alle modstande hvilket resultere i at spændingen fra kilden bliver delt imellem de forskellige modstande i forhold til de enkeltes modstands værdi.


hvis vi nu kikker på modstande når de sidder parrallet med hinanden så er formellen som følgende:


her kan vi se at den færdig modstands værdi bliver mindre end de modstande den er bygget op af, dette er fordi at den strøm der går ind i den samlede modstand bliver delt imellem de enkelte modstande og at spændingen er konstant over den samlede modstand. Derfor bliver den samlede modstand altid mindre end den største parallelle modstand, da hver modstand laver et strømforbrug vil det samlede strømforbrug altid være større end den største modstands strømforbrug og da spændingen over de parallelle modstande er den samme vil det virke som en samlede mindre modstands værdi.


Modstands kredsløb.
her til sidst vil jeg tale om hvordan man bruger modstande i et kredsløb og hvordan man regner spænding og strøm ud når man kombinere seriealle og parallelle modstands koblinger i er givet kredsløb.

de overstående eksempler og udregning bruges som regl til at enten skabe den rette spænding eller rette strøm i helt kredsløb, f.eks. vil man bruge kombinationer af modstande til at styre transistore med den rette strøm til et forstærker eller strømforsynings kredsløb. Det næste eksempel viser hvordan man udregner en bestemt spænding og strøm i et givent kredsløb.


hvis man først finder strømmen I vil det bagefter være lettere at finde spændingen U. For at kunne finde I er det nemmeste at finde de 2 samlede modstands værdier R1 parallellet med R2 og R3 parallellet med R4 + R5 og herefter finde spændingen der ligger hen over den samlede modstand over R3, R4 og R5 dette findes på følgende måde:


når man så skal finde U gøres dette nemmest ved at finde den strøm der løber igennem R5 og denne kan findes ved at trække Itotal fra I, altså:


HUSK at alle de overstående udregninger gælder både for DC og AC spændings kilder, næste artikel vil jeg skrive om modstands beregning der er noget mere komplekse i deres udregninger.