Dansk Elektronik Forum

Generel Elektronik => Analogteknik => Strømforsyninger - Omformer - Inverter => Emne startet af: Rixen efter Februar 13, 2016, 23:21:52

Titel: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: Rixen efter Februar 13, 2016, 23:21:52
Hej alle, ny her på forummet :)

Jeg er stadig meget ny i faget, men forsøger at bygge en bipolar psu, den positive del virker perfekt, men den negative vil ikke som jeg vil og jeg er ikke sikker på hvad det er som jeg gør forkert, eller ikke forstår, jeg har ikke rodet meget med PNP transistorer før og det er måske en del af mit problem.

Slutter jeg strøm til er der røg med det samme, såh der er jo nok noget galt ::)

Håber I kan forklare hvad jeg ikke forstår eller gør forkert, jeg har vedhæftet mit diagram.

Tak :)

(http://i66.tinypic.com/11rspsl.jpg)
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Rixen efter Februar 14, 2016, 00:01:03
Her er for god ordens skyld min positive forsyning, dette virker fint :)

(http://i66.tinypic.com/2qnd121.jpg)
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Jan efter Februar 14, 2016, 06:57:27
Hej Rixen.
Jeg tror din Zenerdiode vender forkert.  ;)
mvh  Jan
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: gerd efter Februar 14, 2016, 10:37:38
Hej Joachim,

din positive forsyning:
Når du har for eksempel 10V på udgangen, har du 10V på emitter af T1 og omkring 10.7V på basis af T1, 10.7V på emitter T4 og omkring 11.4V på basis T4.
Spændingen over R1 er nu 40V-11.4V = 28.6V. Det er 2.5Watt! og en potentiel røg generator.

gerd
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Rixen efter Februar 14, 2016, 11:49:15
Hej igen!

Zener dioden er vendt om, tak for det Jan, har gået det slavisk igennem, så jeg er helt sikker på at mit breadbord er som på mit diagram, der er ikke længere røg eller smeltede ledninger når jeg slutter det til, dog virker min regulering ikke overhovedet, der er næsten forsynings spænding på udgangen.

R1/R2 er lige blevet byttet ud med sådan en 5W effekt modstand, men kan jeg gøre noget smartere end modstande her? :)

Fortsat tak for hjælpen! :D
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Rixen efter Februar 14, 2016, 19:36:45
Jeg har lige rettet diagrammet så det svarer til det der er på boardet.

(http://i66.tinypic.com/s45ll2.jpg)

Spændingsdeleren virker, jeg har målt basis spændingen på T5 mens jeg kørte lidt frem og tilbage, den gik fra -4,6 til -28v

Men jeg kan kun regulere udgangsspændingen fra -30.4v til -35.6v, nogen idé om hvor den smutter? omkring T5?


Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: gerd efter Februar 14, 2016, 19:43:53
Emitteren af T5 skal være på Z-dioden.
(http://elektronik-forum.dk/gallery/374_14_02_16_7_47_45.png)
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Rixen efter Februar 14, 2016, 20:07:19
Med emitter på dioden var spændingen fast på -35 uanset hvad jeg gjorde, derfor jeg prøvede at bytte om på dem.

Tror jeg bliver lidt forvirret over det hele er "omvendt" ::)

Ser det ellers rigtigt ud? ellers må jeg prøve at pille alt ud og starte forfra.
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: gerd efter Februar 14, 2016, 20:32:37
>ellers må jeg prøve at pille alt ud og starte forfra.
nej
1.) spændigen på emitter T5 skal være altid -4.3V (z-diode)
2.) spændigen på basis T5 skal være altid -5V (emitter + 0.7V)
3.) spændigen på kollektor T5 skal være udgangsspænding-1.4V

kan du kontrollere det?
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Rixen efter Februar 14, 2016, 20:33:23
Så virker det! fedt fedt!

Der lå -28 på emitter med en basis spænding på -1.6, zeneren var død.

Edit: posted på samme tid? :D

Tak for hjælpen!
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Rixen efter Februar 14, 2016, 20:38:14
Lige et spørgsmål til, bør jeg køre med lavere strømme? jeg tænker på zeneren.

Og i så fald, hvad kan jeg slippe afsted med?
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: gerd efter Februar 14, 2016, 20:50:45
Ja. Jeg tænker 5mA eller 2mA er bedre.  Men spændingen over z-dioden er lidt mindre når du har kun 2mA.
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: Rixen efter Februar 14, 2016, 20:56:54
Det bliver til 5mA i stedet så.

I-R1/R2 er jeg ikke sikker på om jeg kan gøre noget ved, T4 skal jo have lidt ???
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt
Indlæg af: bws efter Februar 14, 2016, 21:50:16
hey

hvis jeg var dig vil jeg nok bruge nogen andre transistore, f.eks. en bc557 som T4 og T5 så du ikke skal til at have effekt modstande r1/r2, normalt bruger man kun effekt modstande i strømbegrænseren til en linær dc regulering ;)

MVH
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: Rixen efter Februar 16, 2016, 02:58:26
Så er jeg her igen, nu med et andet problem.

Jeg forsøger at bruge den her mosfet driver til at lave en firkant bølge der senere skal sluttes på en induktions coil, IC og mosfets var begge noget jeg fik anbefalet.

IC'en er en IRS2153D, de to fets er IRLB3034PBF, RVCC er en 1.8omhs modstand.
Lige for god ordens skyld de 2 datasheet:
http://www.irf.com/product-info/datasheets/data/irlb3034pbf.pdf
http://www.irf.com/product-info/datasheets/data/irs2153d.pdf

Her er diagrammet, BC547 og spolen er ikke monteret endnu, men skulle blive det senere.
Det hele er koblet på min PSU fra tidligere.

(http://i65.tinypic.com/2n9i2j6.jpg)

Fets'ne bliver hurtigt meget varme og på scopet er udgangs signalet stærkt forvrænget, what gives? (Har først om Mosfets på H2 apparently.. så jeg har nok været en spade igen ???)

Hvad er desuden funktionen af Cboot? det kunne jeg ikke helt tyde af datasheet, værdien jeg smed ind kom fra et andet projekt på google.

Håber i endnu engang kan redde mig :)
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: bws efter Februar 16, 2016, 03:16:29
hey

først ville jeg gerne vide hvad det er du prøver at lave ? det andet er at du bruger 2 N-kanal MOSFETs i en +/- forsyning, dette ligsom en bipolar transistor kan ikke lad sig gøre.

MVH
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: Rixen efter Februar 16, 2016, 12:43:55
Hej igen

Forsøger at lave en lille induktions varmer, som et lille hygge projekt jeg kunne gå og rode med herhjemme i ferien :)

Mht MOSFET's, ok, ham jeg forhørte mig hos sagde faktisk direkte at den her type var bipolare.. så den ene skal skiftes ud med en p-kanal? eller er der en anden måde at forbinde det på?
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: Rixen efter Februar 16, 2016, 18:11:52
Hehe..

(http://i67.tinypic.com/9un1a0.jpg)

Der er lidt vej igen..

1.2vPP og en alt for lav frekvens var ikke lige målet ::)

Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: gerd efter Februar 16, 2016, 19:02:18
Hej Joachim,

>nu med et andet problem.
Cboot skal være 4..10 gang så stor som CVcc. For eksempel CVcc = 100nF og Cboot = 22nF
D2 er for langsom. Tag en schottky diode når frekvensen er 10kHz. Men en diode er her ikke nødvendigt.


>Fets'ne bliver hurtigt meget varme og på scopet er udgangs signalet stærkt forvrænget, >what gives?
Ja. LS er altid aktiveret. Du har 0V på IC1 pin 4. Og 0V på pin 5. Når source af LS er -20V, har du 20V mellem gate og source.
Og når spændingen på pin 5 er 16V, er spændingen mellem gate og source 36V. Det er for meget. Vgs max = 20V

gerd
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: Rixen efter Februar 16, 2016, 19:31:33
Ok, jeg skifter lige Cboot ud og D2 bliver droppet, læste det ofte var nødvendigt med brug af spoler, for at tage det der back emf.

Jeg er ikke sikker på hvad løsningen er på mit LS Vgs problem, skal noget af -In føres på pin4? i stedet for ground?

Endnu engang tak Gerd!
Titel: Sv: Hjælp til negativ PSU projekt - nyt problem.
Indlæg af: Fnugrullen efter April 04, 2016, 03:03:11
Hej Rixen..

Bruger du noget automat relæ / sikring på den ringkerne, når du sidder og eksperimentere?
Ved jeg lyder som en kedelig-kaj, men har leget en hel del med induktionsvarmere, flyback drivers, tesla coils, arc, HV... osv osv osv..
Jeg laver intet uden sikkerhedsbriller fra harald nyborg, og et automat relæ.. og tykke handsker hvis mere end 60V...  Har du set en elektrolyt eksplodere før?......

Anyways.. angående for høj gate spænding på din mosfet.
Smid en modstand ind i kredsløbet fra udgang på IC til G på mosfet. Og en Zener på 15-18V fra Gate > Source.
- Husk at regne ud hvor mange volt, der kommer til at ligge henover modstanden.
- Hvor meget strøm zeneren kan tåle, .. jo mindre modstand, jo varmere zener, og desto hurtigere rise times.

Din driver IC kan 'kun' source/sink henholdsvis 180mA og 260mA.
Så når du lader mosfet'en op, må du max lade med 180mA - aflade med 260mA.
På LS mosfet: Hvis du vælger en 18V zener, så kommer der til at ligge 18v henover modstanden. 18v/180mA = 100 ohm
18v*180mA = 3,24 W - Jeg ville vælge 5 W. Og måske en smule højere modstand. (120ohm)

Hvis du gerne vil opnå højere effekt, og mindre stress på mosfets, så 'kopier' dit Low og High signal ud 'spejlvendt', og lav en 'full bridge' konfiguration istedet.
Så du bruger 4 mosfets. husk at adskille gate signalerne med modstande, så du ikke forbinder Gate signaler direkte med hinanden.
- Husk også at du nu har 180mA til deling imellem to mosfets, med mindre du laver ekstern push-pull drivers.

Hvis det er for kryptisk, så må jeg jo lige tegne / rette på dit diagram.
Har du overvejet at smide en kondensator på forsyningspændingen til mosfets/spole.. evt. en choke?

Har du målt resonans frekvensen på spolen, og tunet din IC for optimal energi-overførsel?
Hvor mange µH/mH er spolen på? Og hvor meget smider du ind i volt over mosfets?

Og nogen speciel grund til at du ikke bruger IGBTs istedet for mosfets?
For mig virker det en smule sært at switche AC .. er der noget zero cross detector i den IC? Sense? Anything.. for ved 10 KHz switching, og 50 Hz AC henover mosfets, må det da blive noget 'mærkeligt noget'.....  Men det forklarer også dit scope billede.....  ;D
Hvis du har adgang til det, så lav en spændingsdeler, imellem din spole og en spektrum analyzer, og kig på hvilke harmonier du får.. for du laver 'beat' frekvenser.. du får blandt andet 50 Hz, 10 KHz, 9,950 KHz... osv osv   :o

Sikke dog en lorte driver IC, brug dog en 555 timer, brug induktionen fra din primære i en LC oscillator, eller en comparator oscillator... etc etc etc..  :-X
Afhænger også af om du leger.. eller rent faktisk skal bruge noget konkret, simpelt og holdbart..  8)

Nå ja.. brug en skilletrafo på dit oscilloskop, hvis du ikke vil ende med at riste det af i sådan nogle kredsløb som dem her....