Jeg bestilte og sendte gerberfiler d. 18. dec og printene var hos mig d. 3. januar.
Hvis dine gerberfiler er lavet rigtigt, så går det hurtigt.
Jeg har en enkelt gang oplevet at jeg havde glemt en fil i pakken og der gik det bare i stå, indtil jeg selv henvendte mig og fik sendt nye filer, så gik det med sædvanlig hastighed.
Jeg har altid valgt den billigste sendemetode og den er jo lidt usikker på, hvor lang tid der går, men til prisen er det vist meget rimeligt.
Denne gang prøvede jeg så at sætte kryds i open source, og har nu modtaget 10 print, af dem jeg selv har lavet (som bestilt og betalt for) samt 2 print til noget jeg ikke aner hvad er.
Så du får altså ikke 12 af dine egne print, men 2 ekstra tilfældige print, som en anden har valgt at lægge i puljen. Det kan jeg ikke bruge til noget, da jeg jo skal være mega heldig at ramme et projekt, der er brugbart og samtidig selv skal gætte hvad det kan.
Jeg har ved tidligere leveringer oplevet at få både 11 og 12 ens print, men det kan man så ikke forvente hver gang.