Indlæg

Jeg mener at have set noget lignende.  Altså en enhed som tæller pulser og hvor man kan få en udgang til at reagere når et justerbart antal pulser er opnået.

Den kan så aktivere et tidsrelæ som dels sender pulsen ud og dels resetter tælleren.

Men vi snakker industrielle "kasser" hvor prisen er mindst 4 siffrer.

Men hvis det er noget meget billigere og hjemmelavet bliver prisen seriøst lavere. Men der skal tages hensyn til hvad der kommer ind, hvad der skal ud og hvordan elektronikken skal drives.

Med sådanne data og en lille mikroprocessor samt eget-tegnet print fra Kina havner det omkring 250:-

Men jeg regner fra min position hvor jeg har designet indbyggede systemer, både hardware og software i maaange år...

Den funktion kan et relæ gøre. Det er i grunden hvad et relæ er lavet til.

Der findes industrielle relæer som har en sokkel hvor man kan skrue ledninger fast og så stikke selve relæet ned i soklen.

De relæer som kan købes findes med mange forskellige spole-spændinger,  også AC eller DC.

De relæer kan have 9 eller 11 pinde. Desværre koster de lidt men er meget enkle at bruge.

Selvfølgeligt kan du anvende loop() - men da skal du ha en funktion som tjekker om køre-funktionen skal aktiveres.

Med motorer og drivning til dem SKAL der lidt kondensatorer over madningen for at systemet skal blive stabilt.

Har kontakterne pull-up eller -down så de giver stabile niveauer?

De jumper bytter pin 2-3 til 3-2.
Altså pin 2 kan være Tx eller Rx og pin 3 kan være Rx eller Tx.

At støbe en eller flere LED ind i nogen masse er jo ret enkelt.

Er der mere end 1 LED skal du montere dem i serie, så får de samme strøm.
Seriemodstanden nør monteres eksternt fra indstøbningen.

Har du nogen spænding at made ind eller skal alt vælges "frit"?

Jeg ved at man kan købe færdige "flammer" med indbygget "flammebevægelse". Check ebay elle noget lignende.

Men ellers kan du fortælle noget om hvilken funktionalitet som behøves.
Jeg har et antal år som elektronikdesigner, programmør osv. så jeg kan måske hjælpe.

En enkel måde kan være at finde et reed-relæ og montere det vertikalt i enden af et ikke-magnetisk rør som er lukket i den ende.

For permanent installation kan et rør i AISI 316 være det rette.

Omkring røret sætter man en flydere med en magnet i så at når flyderen når enden, aktiverer magneten reed-relæet.

Flyderen skal selvfølgeligt ikke kunne falde af bunden af røret vid meget lav vandstand.

Der findes lignende givere at købe i løs vægt, dog kan de være mindre billige.

Standard fejl er at der sidder en kondensator for at fungere som modstand for at sænke 230V til arbejdsspændingen for elektronikken.

Den kondensator skal være en X2-type - og kapaciteten minsker med tiden pga. de overbelastninger som kommer via støj på elnettet.

Dermed synker arbejdsspændingen til elektronikken og problem opstår.

Hvis du ikke har et strømbegrænsermodstand till drivningen af LED'en i optokopplaren har du rimeligt sikkert brænd den af.

Hvis vi nu lader som om at den fungerer får du IKKE signal på måden du beskriver.

En optokpppleres udgang er næsten altid en transistor hvor man har adgang til emitter og kollektor.

Hvis du koppler emitteren til GND og aktiverer LED'en får du at kollektoren trækker til GND.

Når LED'en slukker slipper transistoren men der er ikke noget til at trækje den kollektor til 24V. Til det plejer man at bruge en modstand mellem kollektoren og 24V.

Modstandens værdi afhænger af belastningen, drivstrømmen til LED'en og CTR.

QC/PD betyder at den kan lade hurtigere. Jeg har valgt den option fra da den koster antal ladninger som batteriet klarer - men det er mit personlige valg.

Kablet skal passe i ajfånen i den ene ende og den valgte strømmadningsenhet i den anden ende.

Vælger du lange kabler kan ladningseffekten minske da de har højere modstand.

Så i grunden:
* Så længe kablet passer er det OK.
* QC/PD giver bare hurtigere ladning og mere slid på batteriet.

Det går at løse - men som dani8303 skriver skal der noget elektronik til.
Den elektronik skal i grunden bestå af en PWM-styring som reagerar på styrespændingen.

Det skal også tjekke polariteten og så veksle en H-bro for at styre polariteten til motoren.

Det går at lave, er ikke voldsomt avanceret (i mine øjne som professionel udvikler siden 1992) - men det kræver en del kundskab.

Det enkleste ville være at bruge en mikroprocessor som målte styrespændingerne og så styrede PWM og H-bro.

Det er så enkelt at koble - men den skal programmeres også og det program skal du lave selv.

Jeg gætter på at en eller flere ledere i kablet som plejer at gå til display/knapper er knækket.

De er ofta af meget billig "kvalitet" og er man ikke meget forsigtig går det oftest galt.

At lave en funktion som gør dette er ikke et større problem.
Hvis man tager en omskiftere med dobbel pol kan man bruge den ene pol til lyset og den anden pol til at skabe pulserne.

Pulserne skabes relativt let med nogle kondensatorer, lidt modstande og en transistor eller 2.

Alternativt bruger du en ICM7555 som timerkreds og trigger den med skiftningen af omskifteren.

Problemet jeg ser er at der ikke er nogen måde at se hvordan status på sporskiftet faktisk er når man tænder for hele systemet. Altså at omskifterens position ikke er låst til sporskiftets position.

Og da jeg ikke ved hvilke spændinger det drejer sig om, hvor stor strøm som skal pulses osv. er det svært at komme videre.

Hvis du lodder den ene ledning fra 4/6-cylinder af printet og forlænger den ledning med et modstand er du i mål.

Altså lodder ledningen af printet og monterer den ene ende af ekstramodstanden i stedet og så ledningen på den anden ende af modstanden.

Husk at sørge for at den ikke kortslutter noget, brug gerne krympeslange til at isolere.

Elektronikken ser meget bedaget ud - men den fungerer jo.
Det ekstra modstand skal koblen ind i serie med det ene potentiometer.

Det kan være enklest at kikke under printet og bryde en af banerne til til det ene potentiometer og så lodde det ekstra modstand over den brydning.

Printet er et gammelt papir-resin type og med alderen bliver de (meget) sprøde - så vær forsigtig.