Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - kjoller

Sider: 1 2 [3]
31
Generel Elektronik / Huller eller ej?
« Dato: Februar 18, 2014, 10:33:19 »
Jeg havde oprindeligt tænkt at 1206 var det mindste jeg kunne lave, men efter at have prøvet mig frem med 0805, så har jeg fundet på at jeg også lige skulle prøve 0603 - der er på vej til mig, og jeg glæder mig til at se om det alligevel bliver for småt.

Hvad bruger I? Er ting gennem huller stadig det foretrukne valg?

32
Arduino & Lign. / Sv: Endnu en arduino-klon
« Dato: Februar 14, 2014, 10:05:04 »
Hvis det endelig skal være en super-slim løsning, så ville jeg nok foretrække den her:
https://labitat.dk/wiki/LabiDuino_2.0

Så kan man nemlig også skifte Atmega'en hvis (når) man får den brændt af ;-)

33
Arduino & Lign. / Sv: Endnu en arduino-klon
« Dato: Februar 12, 2014, 18:30:11 »
Jan, du kan glæde dig til jeg fremlægger prislisten. Den forudsætter dog at man køber delene billigt i Kina, så den holder naturligvis ikke 100%.

Men tænk i hvert fald på at PCB'erne koster under en 10'er stykket (hvis man køber 10), og det synes jeg ikke er en uanstændig pris for at få lidt permanens i uC-setuppet frem for a skulle rode med krystal, spændingsregulator, reset-pullup og kondensatorer hver eneste gang man laver et projekt.

34
Arduino & Lign. / Sv: Endnu en arduino-klon
« Dato: Februar 12, 2014, 11:34:06 »
Techmind-beta, tak for at pege på JEENode, den ser spændende ud. Naninoen har jeg kigget på, men jeg er stadig lidt nervøs for hele ætse-showet. Jeg har lovet mig selv at lære det på et tidspunkt.

Jeg har skrevet en lille (længere) post om hvorfor jeg vil bygge min egen arduino-klon, når nu der er så mange i forvejen. Det er meget en gentagelse af hvad jeg skrevet før, men jeg har prøvet at gøre det mere klart.

http://kjoller.github.io/eightuino-why-oh-why/

35
Andet analog relateret / Sv: hvordan ensretter jeg
« Dato: Februar 12, 2014, 10:40:35 »
Måske har jeg ikke fulgt nok med, men er der et kredsløb man skal forholde sig til?

Det korte svar ville være "En diode", hvis grundlæggende formål er at ensrette (og så er der alt det andet, fx lys og den slags).

Er det evt. en kondensator, der holder gang i dioden?

36
Arduino & Lign. / Sv: Endnu en arduino-klon
« Dato: Februar 06, 2014, 20:28:58 »
Så har jeg skrevet om mit første design-mål, nemlig at eightuino'en skal være gør-det-selv-venlig.

http://kjoller.github.io/eightuino-design-goal-1-diy-friendliness/

For at komme med en kort opsummering, så har jeg besluttet at designe Eightuino så man kan bruge den sammen med almindelig 0.1" hulprint. Det er gør-det-selv-venligt. Det betyder at man bare lige kan bikse noget sammen, uden at have særlige "protoshields" eller lignende liggende.

Afstanden mellem de to rækker kommer til at passe med et 5x7cm hulprint, dvs. en 1.7" afstand mellem den højre og den venstre række.

Noget jeg ikke fik skrevet på bloggen, så vil jeg sørge for at der, ligesom på arduinoen, er en opdeling mellem de forskellige porte på Atmega-chips. (Hvor Port C fx. er de analoge inputs).

Næste gang kommer det ikke til at handle om mål nr. 2, men derimod nr. 3, nemlig om hvordan jeg vil lave den så billig som muligt. Stay tuned, men hold ikke tilbage med kommentarer, enten her eller på selve bloggen :-). J

37
Generel Elektronik / Sv: drosle ned til 3.5 volt
« Dato: Februar 06, 2014, 10:34:34 »
Ja, det kommer også an på hvor hurtigt det skal gå (levering), og hvor meget strøm du skal bruge.

Der er to grundlæggende muligheder: Linært og Switchmode

Linær neddrosling (regulering), regulerer spændingen, sådan at hvis du trækker 100mA ved 3.5V (350mW) ud af regulatoren, så løber der ~100mA ved 12V (1200mW) ind i den. Det vil sige at der går 850mW energi til spilde, som bliver til varme. Ved 0-100mA er det til at håndtere, men hvis du skal trække meget strøm, så bliver det lynhurtigt meget varmt, og du skal have en masse køleribber og den slags.

Switchmode er teknisk lidt mere avanceret (og jeg er ikke sej nok (endnu) til at forklare det i detaljen), men i bund og grund går der typisk mindre energi til spilde - og hvis modulet er dårligt konstrueret kan det også give en del støj. Hvis der skal trækkes meget strøm, så er switchmode nok den bedste løsning.

LM317, som janengelbrecht nævner, er en god, gammeldags og gennemtestet justerbar linær regulator. Man bruger et par modstande til at indstille spændingen, og en kondensator eller to til at stabilisere med. Simpelt kredsløb, og noget man 'bør' kende til. Jeg har en del liggende, og hvis du kommer forbi København NV, så kan du få én af mig.

Switchmode, så følg janengelbrechts link, jeg har selv én af de første moduler - man behøver ikke at forstå den for at bruge den, det er bare at skrue på skruen for at få spændingen op eller ned.

38
Arduino & Lign. / Sv: Endnu en arduino-klon
« Dato: Februar 03, 2014, 21:01:26 »
Ikke at vi skal snakke økonomi, for du har da helt ret i at en kinesisk arduino-kopi (de rigtigte arduinoer koster ikke 65 kr) er det gode valg hvis målet bare er at få en arduino. Men den her kan vist laves for under 65 kr - og man behøver jo kun én USB->TTL-dims (der heller ikke er så dyr i Kina, ca 3$)

Og hvad er det sjove i at bestille en arduino-kopi på ebay? Som sagt, så er det en læringsproces for mig - og hvis andre kunne synes at det var sjovt at bygge sin egen 'arduino', så giver jeg gerne et par prototype-print væk.

39
Arduino & Lign. / Endnu en arduino-klon
« Dato: Februar 03, 2014, 20:29:22 »
Hej folkens.

Jeg er i gang med min første egentlige produktudvikling, en arduino-klon. Jeg ved godt at det er gjort før, og det er mest for min egen skyld - men planen er at få et ordentligt, brugbart produkt ud af det i sidste ende.

Et af målene er at man i modsætning til den 'rigtige' arduino skal kunne bruge helt almindelige 5x7cm hulprint som shields. Og så skal den være pissebillig i produktion og dele.

Jeg er ved at lave en længere blog-serie på min nystartede blog (engelsk) http://kjoller.github.io/

Jeg tænker at når jeg var færdig, så ville jeg lave en sammenskrivning på dansk om hvordan en arduino var bygget op til Elektronik-Forum. Ind til videre må man følge med på bloggen, og hvis det er ok med boardets regler, så vil jeg løbende poste kortfattede, danske opdateringer i denne tråd.

Her er et sneak-peak på den prototype jeg fik samlet her i lørdags:

40
Programmering / Sv: Hjælp med projekt.
« Dato: Februar 03, 2014, 19:03:51 »
Det ser ud til at du forsøger at definere getVoltage-funktionen inden i loop'et. Jeg er ikke C-haj, så måske kan det give mening i visse sammenhænge (jeg tvivler). Men i dit tilfælde, skal den i hvert fald ud - så compiler det hos mig.

Du tager den her del
Kode:
  float getVoltage(int pin)
{
  return (analogRead(pin) * 0.004882814);
}

Og sætter den nederst, uden for loop-funktionen.

41
Programmering / Sv: Hjælp med projekt.
« Dato: Februar 03, 2014, 18:48:51 »
Okay, og så kom jeg alligevel til at lave arbejdet for dig. Jeg kunne ikke lade være :-)

For din egen skyld, så prøv lige selv først, det er velsagtens mening at der skal være læring i det. Og der er ikke noget mere lærerigt end at finde ud af hvad man har gjort forkert.

Men det her compiler, jeg ved dog ikke om det giver dig hvad du vil have:

Kode: (c) [Vælg]
#include <Servo.h>

Servo myServo;                      // Servo motor

int const potPin = A0;              // Analog pin hvor der er monteret et potmeter
int potVal;                         // Ud læs data fra analog porten
int angle;                          // Hvor servo motoren skal stå
float voltage, degreesC, degreesF;

const int alarm = 8;
const int temperaturePin = 0;

void setup()
{
    myServo.attach(9);                       // Det er til servomotoren på pin 9
    Serial.begin(9600);                      // Til serial komunitation
    pinMode (8,OUTPUT);                      // Til busser   
}

void loop()
{
    potVal = analogRead(potPin);             // Læs potiometeret posion
    angle = map(potVal, 0, 1023, 0, 200);    // Nummert fra potionmeter
    Serial.print(" Km/t: ");                 //Vis hastigheden
    Serial.println(angle);
    myServo.write(angle);
    if (angle >80)                           // når hatsigheden kommer over 80
    {
        digitalWrite(8,HIGH);
    } else {
        digitalWrite(8,LOW);
    }

    voltage = getVoltage(temperaturePin);
    degreesC = (voltage - 0.5) * 100.0;
    degreesF = degreesC * (9.0/5.0) + 32.0; 
    Serial.print("voltage: ");
    Serial.print(voltage);
    Serial.print("  deg C: ");
    Serial.println(degreesC);
    Serial.print("  deg F: ");
    Serial.println(degreesF);
    delay(150);                              // Vent lidt :-)
}

float getVoltage(int pin)
{
    return (analogRead(pin) * 0.004882814);
}

42
Programmering / Sv: Hjælp med projekt.
« Dato: Februar 03, 2014, 18:02:06 »
Såvidt jeg kan se ved et hurtigt blik over din kode, så burde linjerne i void(loop) ikke konflikte med hinanden (især hvis du sparer delay(1000); væk - så må du leve med lidt mere output på den serielle linje)

Husk at du kun skal have én void loop(); og én void(setup);

Når den skriver at den ikke kan finde GetVoltage, så skal du i første omgang tjekke om du har husket at kopiere funktionen med over. Hvis du har det, så skal du tjekke at dine tuborg-parenteser matcher, det kan være en forklaring på at den ikke anderkender at funktionen er der.

Hvis du poster den samlede kode, så er det nok nemmere at lure hvad du gør forkert :-)

43
Andet digital relateret / Sv: Debounce af knapper og andet
« Dato: Januar 31, 2014, 20:59:19 »
Ah, det giver mening - jeg havde lige glemt at tænke at der jo er to modstande når kontakten er åben (mod positiv), og kun én når den er lukket (mod jord).

Så vidt jeg kan læse mig til, så er gør en state table (tilstandstabel?)-algoritme at man ikke kommer til at skifte retning. Men det kan vel godt betyde at man kan misse et klik (eller måske også få et klik for meget, men så skal man vist være uheldig, eller hvordan - jeg er lidt træt :-)

Det ligner lidt, at hvis jeg gerne vil lave debounce, så er det bedst at lave det med to modstande.

Nå, men i hvertfald, så har jeg lavet følgende print, som jeg har bestilt et par prototyper på:





Jeg har naturligvis sørget for at der er 2,54mm mellemrum mellem pins, så de kan placeres på et breadboard.

Jeg vil glæde mig til de dukker op :-)

44
Print & Mekanik / Sv: Spørgsmål vedr. Iteadstudio
« Dato: Januar 31, 2014, 10:22:01 »
Bare lige for at give mine oplevelser med:

Jeg har bestilt fra Iteaduino to gange, begge gange har jeg holdt mig til 10 stk. grønne print på maks 5x5cm.

Begge gange er printene blevet gode og flotte, og de eneste fejl har været dem jeg selv har lavet.
Det man normalt ofrer, er leveringstid. Men jeg synes nu ikke at det er så slemt. Begge mine bestillinger har haft en leveringstid på 2-3 uger (16 og 18 dage), og det er inklusiv produktionstid. Fragten koster ca 4$, og da produktets pris er under 80,-, så skal man ikke bekymre sig om PostDanmarks fortoldningsgebyr.

Jeg er generelt glad for IteadStudio, det eneste er at print i andre farver end grøn koster ekstra - og det betyder at pakken bliver toldpligtig, hvilket kan forøge omkostningerne betragteligt.

45
Andet digital relateret / Debounce af knapper og andet
« Dato: Januar 31, 2014, 07:57:23 »
Hej folkens

Hermed min første post på Dansk Elektronik Forum :-)

Jeg ville høre hvad folk normalt gør ift. at undgå støj på knapper, primært ifb. microcontrollere. Ind til videre har jeg brugt software debounce (sådan noget med et delay, og tjek om den virkeligt mener det).

Den længere historie:
Jeg ville se på rotary encoders, som i virkeligheden er to knapper/kontakter, der skifter som man drejer på håndtaget. I datasheet på en tilfældig sådan én er der beskrevet et kredsløb ala dette:



Altså, hvor der per kontakt er 2x10k modstand og 1x10nF kondensator. Den éne modstand er en almindelig pull-up, men hvad er den anden til? Jeg har set andre kredsløb hvor man bare bruger én pull-up-modstand og en kondensator. Tilfældigt google-resultat:



Hvis jeg skulle gætte, så handler det om at man bruger modstanden til at give mere mere tid til kondesatoren, så man kan nøjes med en mindre dims? Hvis jeg estimerer tidskonstanten for en 10k-modstand + 10nF-kondensator (R*C=T), så giver det 10.000ohm*0,00001F ~= 0,1s, hvilket vel lyder meget rimeligt for en debounce?

Men kan jeg spare en modstand væk? Jeg tænker at lave en mini-printkort, hvor jeg kan sætte en Rotary Encoder på, og så har jeg et anvendeligt standard-modul jeg kan bruge.

Som en advarsel, så bruger jeg hvad jeg husker fra elektronik i ungdomsskolen (15 år siden), fysik i gymnasiet (12 år siden) og hvad jeg har kunnet læse mig til i diverse elektronik-bøger fra biblioteket. Så bær venligst over med mig :-)


Sider: 1 2 [3]