Optokobler til AC input... (Læst 4165x)

Offline FritsP

  • Nyfødt El-Elsker
  • *
  • Indlæg: 4
  • Antal brugbare Indlæg: 0
    • Vis profil
Optokobler til AC input...
« Dato: December 08, 2020, 11:36:15 »
Jeg har behov for at få aktiveret et 24V DC signal via et input på ca. 12-18 V AC.

Har fået fortalt at brug af en AC optokobler er langt det nemmeste, frem for at skulle til at ensrette de 12-18V AC til at trække et relæ med egen strømforsyning, der så kan give det nødvendige 24V DC signal.

Er det måden at gøre det på og i givet fald, hvilke komponenter skal jeg så bruge?

 

Offline Icecap

  • Jordet Basic
  • **
  • Indlæg: 177
  • Antal brugbare Indlæg: 19
    • Vis profil
Sv: Optokobler til AC input...
« Svar #1 Dato: December 08, 2020, 13:35:44 »
Hvis man ikke må belaste signal-AC'en med strømmen til at drive et relæ kan man gøre således:

Der findes optokopplere som har dobbelte LED i pakken og er dermed upolariseret. Men en helt normal optokopplere er helt god også, det er jo ikke et tidskritisk signal.

Man tager en optokopplere af "normal type", et billigt eksempel er PC817 (ikke bedste kvalitet...).

Nu kommer der en ting ved LED'en i den: den er ikke glad for forkert polaritet. Så man tager en diode (i dette tilfælde 1N4148 pga. den lave spænding) i serie med LED'en og det problem er afklaret.

Strømmen gennem led'en skal begrænses, 10mA er OK.
Det betyder at der skal en modstand i serie med LED'en, et værdi på 1,8k bliver fint.

Nu er AC-siden klar.

Så er der den anden side. Der behøver man dels spænding til at drive relæet og dels en drivning til at omdanne pulserne fra optokoppleren til et jævnt signal.

Kollektoren i optokoppleren skal til +.
Emitteren skal via en modstand (1k-4,7k) til en elektrolytkondensator, værdien kommer senere.

Over kondensatoren lægger man yderligere en modstand for at lade af når optokoppleren ikke driver længere.

Spændingen som findes på + på kondensatoren lægges ind på gate på en N-MOSFET , source til GND.

Mellem drain og + lægger man relæspolen med den obligatoriske diode "den forkerte vej".

Værdier på modstanden og kondensatoren afhænger af hvilken spænding man driver relæsiden med, hvis den er højere end 12V skal man tænke på at Vgs ikke må blive for høj.

MEN - hvis man IKKE har en DC at arbejde med allerede må man gå en anden vej.

Der findes optokopplere med null-gennemgangsstyring til at drive TRIAC. I databladet for disse findes der eksempler på hvordan man koppler 230V siden.

På styringssiden må man så tage en ensretterbro, en kondensator. De skal ensrette den signal-AC som kommer till en DC man kan styre med.

Igen skal der en modstand over kondensatoren til af aflade den rimeligt hurtigt når AC'en forsvinder og der skal en modstand i serie med LED'en i optokoppleren for at begrænse strømmen.

HVIS den styrende AC kan klare at drive en relæspole er det dog enklere at tage en ensretterbro og en elektrolytkondensator. Dette giver en DC på mellem 15 og 24V.

Et normalt relæ bruger ca. 250mW for at trække spolen og et 18V relæ vil så trække ca. 15mA ved 18V og 20mA ved 24V.

Kondensatoren skal så være på 47uF minimum, 100uF er en god værdi.

 

Offline FritsP

  • Nyfødt El-Elsker
  • *
  • Indlæg: 4
  • Antal brugbare Indlæg: 0
    • Vis profil
Sv: Optokobler til AC input...
« Svar #2 Dato: December 08, 2020, 14:26:50 »
Mange tak for svaret - nok lige en tand for indviklet for en elektronik mongol som mig.

MEN tolker det sådan at den sidste løsning med relæet er langt den simpleste. Da mit AC signal er lidt ustabilt dvs. mellem 12-18V, er et lille 1-polet 12V relæ vel nok. Ensretterbroen er det så 1 komponent eller flere, og hvilke kan bruges?

Forstår ikke lige hvilken funktion elektrolytkondensatoren har?

Output delen fra relæet er jo adskilt fra den spænding der driver relæet og skal så ha sin helt egen stabile 24V DC forsyning. Eller er jeg helt galt på den?


 

Offline Icecap

  • Jordet Basic
  • **
  • Indlæg: 177
  • Antal brugbare Indlæg: 19
    • Vis profil
Sv: Optokobler til AC input...
« Svar #3 Dato: December 08, 2020, 16:23:13 »
Elektrolytkondensatoren har funktionen at udglatte den pulserende DC man får efter at have ensrettet AC'en, dermed står relæet ikke og "hopper" mellem pulserne.

Jeg antager at det drejer sig om 50Hz AC i dette projekt.

Løsningen med at ensrette signalspændingen og drive relæet direkte kræver ikke andet end 3 komponenter: relæ, diodebro & kondensator.

 

Offline FritsP

  • Nyfødt El-Elsker
  • *
  • Indlæg: 4
  • Antal brugbare Indlæg: 0
    • Vis profil
Sv: Optokobler til AC input...
« Svar #4 Dato: December 08, 2020, 17:22:01 »
Tak igen - er helt med nu. Hvordan finder jeg ud af, hvilken diodebro jeg skal bruge?

 

Offline Icecap

  • Jordet Basic
  • **
  • Indlæg: 177
  • Antal brugbare Indlæg: 19
    • Vis profil
Sv: Optokobler til AC input...
« Svar #5 Dato: December 08, 2020, 17:53:28 »
Med 12-18V AC og de ganska små strømme vil det være svært at hitte nogen som er for lille. En normal 1A (eller mere*) bro som klarer 50V (eller mere*) bliver helt OK.

Kondensatoren skal tåle mindst 35V (eller mere*).

*: Hvis komponenterne klarer vildt meget mere bliver de oftest ret dyre, store og generelt besværligt. Samtidigt kan visse parametre forstyrre - så man bør holde sig til max. 3 gange mere maximum - I DETTE PROJEKT.

 

Offline FritsP

  • Nyfødt El-Elsker
  • *
  • Indlæg: 4
  • Antal brugbare Indlæg: 0
    • Vis profil
Sv: Optokobler til AC input...
« Svar #6 Dato: December 08, 2020, 19:58:11 »
Har 12V relæerne (833H-1C-C), det kan jeg nogenlunde gennemskue.
Men kan nogen angive præcist hvilken diodebro (B80R?) og kondensator (?) jeg skal købe hos Lavpris Elektronik, Elfa eller Conrad el.?