...mangler bare at lave styrringen...
...nemt og hurtigt for enhver...
...et potmeter til at ændre frekvensen til servoen...
...4001 kreds...
...potmeter til at justerer hvor bunden er alt efter sprøjte størrelse...
...hver sprøjte styres af en digital on/off timer...
...tænde et rælæ vente vente...
...tænde et andet relæ...
det skal jo helst fylde så lidt som muligt...
Alt ovenstående kan programmeres ind i en microcontroller.
Hvis det skal fylde så lidt som muligt, vil jeg absolut anbefale en microcontroller.

En sådan microcontroller kan fåes ned i 4mm x 4mm (lige netop dén størrelse er ikke sjov at lodde i hånden)
Men for de mere almindelige mennesker er en
ATtiny44A-20PU nok liige sagen.
Her er lidt af hvad du kan med den:
Den inkluderer alt hvad CD4001 kan plus mere, både at den kan tænde og slukke for ben, plus de logiske funktioner.
Den har 12 i/o ben. i/o betyder at man enten kan aflæse fx. en kontakt eller med programmet tænde/slukke benet.
Ud af de 12 i/o ben, kan 8 af dem bruges til analog aflæsning (dvs. 0 til 2,56Vdc; opdelt i enten 256 eller 1024 værdier)
Den har 2 uafhængige timere. Dvs. 1 timer kan sagtens gøre flere ting på én gang, så du behøver kun at bruge en enkelt timer.
Skal du tænde/slukke et relæ (fx. 250V/10A), kan du nøjes med at sætte en 1K modstand fra microcontrolleren til basis på en BC547 transistor. Emitter sætter du til GND, mens collector sættes til relæet og relæet til +5V. Du sætter så en 1N4148 fra +5V til collector, for at beskytte transistoren mod transienter (kendt opstilling).
På
dette (stjålne) billede, kan du se et "Control circuit". Det ben der står "uC+bluetooth" på, svarer til microcontroller-benet. Som modstand anbefaler jeg en 1K; det har jeg altid selv brugt uden bøvl. Transistoren kan være fx. en BC546...BC548, alt efter hvad du har i skuffen. Relæet kan du evt. spørge Danni Hansen om.

Dioden er en 1N4148.
Spændingen kan være fra 5V til 12V, alt efter hvad relæet kræver, op til hvad transistoren kan klare. (Så vidt jeg husker i hovedet: BC546 klarer 65V, BC547 klarer 45V).
-Men det err nok bedst at holde den på 12V eller under.
OK, hvad har vi nu?
1:
Microcontroller styring med timer funktion, hvor du kan vælge at køre i få mikrosekunder op til så mange år som du har lyst til.
2: Tilkobling af 2 potmetre (skulle det blive nødvendigt, kan der kobles flere på)
3: Tænd/Sluk af relæer
4: Styring af Servo-motor. (Brug fx. PA6, PA7, PB2 eller PA5 til servo-motoren)
Følgende komponenter er så nødvendige:
Selve styringen:
ATtiny44A100nF kondensator4k7 modstand til at forbinde fra RESET til +5V.
En Transformer - Fx. 2x6V til et 5V kredsløb.
Strømforsyning:
7805 spændings-regulator47uF/25V kondensator (2 stk, en før, og en efter din 7805)
Evt. DiodebroPer potmeter:
én modstand med samme værdi som potmetret; fx.
1K eller
5k vil nok være et godt valg.
Per relæ:
BC5461K modstand mellem microcontroller og Basis på transistor
1N4148 til at sætte over relæet fra +5V/+12V til Collector på transistor.
(og så selve relæet; regn med cirka 10-30 kr. ex. moms, alt efter hvilken type du vælger)
Potmeter sætter du så i serie med en modstand, fx:
Fra +5V sættes en 1K modstand til det ene yderben på et 1K potmeter. Det andet yderben sættes på 0V. Midterbenet (udtræk) sættes direkte ind på et af microcontrolleren's ADC ben. Her kan du så måle 5V/2 = 0V til 2.5V. Simpelt og nemt, ikke ?
-Du skal bare vælge en modstand med samme værdi som potmetret, fx. en 5K modstand til et 5K potmeter, osv; for så divideres spændingen med 2.
Skal du have kontakter eller tryk-knapper på, sætter du en 4k7 modstand fra det valgte i/o ben op til +5V. Fra samme i/o-ben sætter du så din trykknap/kontakt til 0V, så når knappen er trykket ned, går der 0V direkte ind på benet; når knappen er sluppet, går der +5V igennem modstanden ind på i/o benet, nemt, ikke?
(Du kan også lave det omvendt, hvis du synes det er lettere at finde rundt i.)
Derudover... Programmerings-muligheder til din Microcontroller. Du kan fx. sætte den i sokkel på printet, og så programmere den før du propper den i; eller du kan lave et programmerings-stik i dit print, og programmere hver microcontroller mens den sidder i printet med strøm på.
Som programmerings-stik kan man bruge en alm.
2.54mm spacing "Header" -disse kan "klippes/skæres" i mindre bidder. Du har brug for en 2x3, så ud af 2x40 kan der blive 13, når du har øvet dig i at skære dem i et par minutter; først lidt ned i den ene side, derefter i den anden side, ellers sprækker/knækker de forkert.

Resten er ligetil. På ovenstående stjålne billede er vist en strømforsyning; denne er god nok til både 12V og 5V. Skal du bruge 5V, skal du udskifte 7812 med 7805.
Bemærk: Microcontrolleren kan køre på 1.8V til 5V, så giv den ikke mere end 5V, da den ellers brænder af.
(N)y (B)emærkning: Du burde ikke behøve relæer til dit projekt. Så vidt jeg har forstået, kan servo-motoren sættes direkte til microcontrolleren.
Relæ-komponenterne er bare inkluderet, siden du er elektrikker og nok en dag vil få lyst til at have kaffen klar når du står op om morgenen, eller lign.

-Og så selvfølgelig til de forbipasserende, der netop har brug for at tænde/slukke relæer.