Mjello!
Jeg søgte efter en side eller et forum vedr. elektronik og må sige at dette forum virker mest indbydende og det lader til, at folk har lidt styr på deres ting. 
Jeg ved at der findes en masse bøger om emnet, men langt de fleste er virkelig tunge og alt for teoretiske. Jeg leder efter noget "learning by doing" materiale. Gerne et starter-kit man kan købe, med en masse forskellige komponenter. Tænkte om i kunne anbefale noget. 
Kort om mig selv, så er jeg teknisk anlagt, lærer hurtigt hvis det interesserer mig men kører også hurtigt død i ting hvis det bliver før "tørt".... Jeg har mere eller mindre styr på Ohm's lov og hvordan simple elektriske kredsløb fungerer. (syntes jeg selv da)
Men vil gerne vide hvad diverse komponenter gør godt for og hvordan disse fungerer.
mvh
Hej og velkommen til.
Jeg kan sagtens følge din tankegang og kan godt forstå at du vil i gang med elektronik.
Da jeg selv begyndte på uddannelsen som elektronikfagtekniker, søgte jeg også døre op og døre ned om info omkring emnet.
Men det bedste råd jeg kan give dig er, at du skal sidde dig ned og sige til dig selv: "Hvad kunne være sjovt at lave?"
Det er den måde du allerbedst lærer på. Også selv om det er noget meget simpelt. Faktisk er det bedst at starte med noget helt simpelt.
Elektronik er et kæmpe emne i dag. Jeg husker selv at jeg var rigtig betaget af bla. fjernstyring til at starte med, det endte med at jeg på grundforløbet lavet min egen lille fjernbetjening, til at tænde og slukke et relæ.
Jeg vidste ikke helt hvordan det hele fungeret den gang, og fik god hjælp af lærerne. Men desto flere af den slags man laver desto bedre. Hvis det ikke er noget der interessere en, ja så falder interessen jo også.
Elektronik er desværre ikke lige som lego, hvor man bare kan prøve sig frem. Man bliver nød til at have en smule forståelse for hvordan tingene virker. Selvfølgelig kan man prøve sig frem, men det er en dyr løsning og meget tidskrævende.
Min generelle holdning til byggekit er lidt, at man ikke får andet end loddeøvelse ud af det.
Jeg har kun købt byggekit som jeg har kunne bruge til noget.
Men ideen med et startset med div komponenter, syntes jeg lyder som en rigtig god ide. Men hvilke komponenter der skal i, kommer også an på hvad man kan lide at lave.
Er man til blinkende diskoteklys, så er en håndfuld LED, kondensatorer, modstande og 555 jo rigeligt til dette.
Bottom line er: Tænk over hvad du syntes kunne være sjovt at lave, opret et emne om det her på forummet, og vi vil med glæde hjælpe dig godt på vej.