Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - SolidGeek

Sider: [1]
1
Dit Projekt / Sv: Selvflyvende Mono-Copter projekt
« Dato: Juni 26, 2021, 01:37:06 »
Mange tak, eksamen gik lige som jeg ønskede!
Jo jeg vil rigtig gerne uddybe lidt :-)

Jeg benytter en IMU til at stabilisere orienteringen, og bruger en lille kamera sensor (der sidder i bunden af dronen) til at estimere og stabilisere positionen. Kamera-sensoren hedder PWM3901, og benytter det man kalder optical flow til, at regne bevægelsen som kameraet observerer. Alle mine sensor-målinger kombinerer jeg i software via et Kalman filter, både for at estimere ukendte værdier (som jeg ikke kan måle) men også for at interpolere indimellem samples.

Kameraet som du ser i baggrunden af videoen er et indendørs-tracking system der kaldes "Vicon". Jeg benytter målinger herfra til at opdatere min interne positions-estimator, og til at dokumentere/logge drones bevægelse til efterfølende analyse (skulle noget gå galt).

Her er et par ekstra videoer:
https://youtu.be/27Q7-8v6rUA?t=10
https://youtu.be/iiski-BMGTc?t=10

2
Dit Projekt / Selvflyvende Mono-Copter projekt
« Dato: Juni 20, 2021, 01:17:55 »
Hejsa!

For godt 7 år siden oprettede jeg mig her på forumet, for at få hjælp med et skole elektronik-projekt - noget der var meget nyt for mig. Jeg har lige siden elsket at lege med elektronik, og valgte at tage en bachelor i Elektronik og IT på universitetet. Snart 5 år senere, og nu skal jeg op og forsvare min kandidat i regulering og automation!

Som mit kandidat-speciale har jeg designet og udviklet en selvflyvende drone med en enkelt opdrifts kilde (mono-copter = en motor), der på sin vis minder meget om en raket.  Projektet indebærer en masse spændende elektronik og avanceret reguleringsteknik, der måske kunne vække andres interesse. Jeg vil derfor gerne dele en lille video af mit flyvende projekt :-)

Videoen kan ses på youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=jJKNR2vzTVY


Her er lidt billeder:



Håber i synes det er spændende!


Emil Jacobsen
https://solidgeek.dk

3
Andet lyd relateret / Sv: LM1036 stereo tonekontrol - som mono?
« Dato: Marts 19, 2016, 23:05:11 »
Okay tusind tak for din hjælp! Så vil jeg gå igang med at designe et print :-)!

4
Andet lyd relateret / Sv: LM1036 stereo tonekontrol - som mono?
« Dato: Marts 19, 2016, 20:45:16 »
Hej! Tak for dit svar.

Ja okay, så lader jeg Pin 13, 15, 16 og 18 være. Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener jeg skal forbinde PIN 19 til? Til GND eller hvordan?

5
Andet lyd relateret / Sv: Lyd fra mikrofon til lampe
« Dato: Marts 18, 2016, 23:33:54 »
Du ville sagtens kunne benytte det produkt du linker til, så længe du vælger at benytte det sammen med eksempelvis en Arduino.

At lytte efter dybe vejrtrækninger er nok ikke det nemmeste, men du kan jo altid programmere Arduinoen til at styre et relæ til at tænde og slukke lampen alt afhængig af hvor meget lyd mikrofonen opfanger - nemt gjort!

Jeg har før leget med mikrofonmoduler i forbindelse med et Arduino-skole-projekt, og der findes biblioteker og guides til hvordan du nemt kan tjekke lydniveauet med en mikrofon :-)

- Emil

6
Andet lyd relateret / LM1036 stereo tonekontrol - som mono?
« Dato: Marts 18, 2016, 23:28:35 »
Hej folkens,

Jeg har over de seneste måneder beskæftiget mig med at bygge et transportabelt musikanlæg, med indbygget forstærker, bluetooth og tonekontrol (volumen, bass og treble).

Jeg har købt en billig tone-justerings-kreds på eBay, men den har mange ekstrafunktioner som jeg ikke ønsker (bl.a. at den arbejder i stereo). Jeg er så gået i gang med at lave min egen, baseret på chippen LM1036 som også arbejder i stereo. Heldigvis er kredsen bygget op sådan, at man nemt kan undlade at benytte stereo, og kun benytte en kanal.

Som det ses herpå har jeg blot undladt at "befolke" noget ved de rød-markerede PINS.


Mit diagram ser således sådan her ud.


Kredsløbet lader til at virke som det skal, så jeg kunne selvfølgelig bare lodde det hele sammen og fortsætte... Hvad jeg dog er i tvivl om, er om hvad jeg skal gøre med alle de PINS jeg ikke benytter, der "flyder" frit. Skal jeg sætte dem til GND, lade dem være, eller tilføje alle komponenter selvom jeg kun benytter kanel 1?

Hvad jeg specielt er opmærksom på, er at jeg nok i hvert fald skal gøre noget ved INPUT 2 PIN'en. Nogen der kan guide mig lidt? :-D

På forhånd tak,
- Emil

7
Højttalere / Sv: Hjælp til køb af monteringsplade
« Dato: Februar 29, 2016, 18:50:50 »
Hej Gerd,

Tusind tak for din hjælp! Du har fået mig sendt i den rigtige retning  ;D!

Jeg vil løbende opdatere den her tråd med mine fremskridt, håber nogle vil finde det interessant og måske behjælpeligt  :)

8
Højttalere / Hjælp til køb af monteringsplade
« Dato: Februar 29, 2016, 16:08:20 »
Hej allesammen,

Jeg er igang med et lidt spændende lyd-projekt, som jeg håber at kunne blive færdig med inden alt for længe. Projektet er at bygge en transportabel højtaler, med indbygget forstærker, batteri-pakke og god lyd. Jeg er allerede godt igang, og mangler kun få dele for at kunne færdiggøre min "lydkasse" ;D

Jeg har tegnet min lydkasse i Inventor, så jeg kunne få et godt overblik over størrelsen og hvordan det hele skulle skrues sammen, så her får i lige et billede:



Jeg har købt 2 gode bashøjtalere, en god og kraftig diskant og lavet mit eget delefiltrer. Dertil har jeg købt en 300watt klasse-D mono forstærker, og en lille fix forforstærker hvor man kan regulere volumen, bassen og diskanten. Alt skulle gerne være her i løbet af de næste par dage. Knapperne til at styre lyden, skal sidde på siden af lydkassen hvilket hurtigt kan blive et problem hvis den skulle vælte eller støde ind i noget. Jeg har derfor fundet ud af at der er noget der hedder en "monteringsplade" som laver en udhuling i pladen, så knapper og potentiometerne ikke stikker ud. Jeg har dog på ingen måde kunne opspore en i den rigtige størrelse, de har alle været al for små, som den her fra BeKent http://bekent.dk/cp-1-sw.html

Det jeg er på udkig efter er noget i den her stil:



Ved i hvor man kan købe sådan nogle som mindst er 180mm i bredden?

På forhånd tak!
- Emil Jacobsen

9

Hver af disse Peltier-elementer kan generere en spænding på omkring 80-100mV, en strømstyrke på 8-10mA, og har en indre modstand der er meget afhængig af temperaturen (kan varierer fra 30ohm til 1kiloohm). Sættes de forskellige Peltier-elementer i serie vil der selvfølgelig komme en højere modstand, og derved også et større tab i Peltier-elementerne.


Hvis du har ret i disse specs på elementerne kan de maks genere en effekt på (6*0,1V)*0,01mA= 6mW ved den temparatur forskel. Altså du vil aldrig kunne drive en bare OK lys diode med den mængde effekt, så er ked af at sige at det kan aldrig lad sig køre.

Mvh

Jeg kan se din pointe, matematikken passer, men forsøget siger noget andet :-P! Det færdige produkt brugte 6 Peltier-elementer, og kunne lyse op med en diode, ganske vist ikke voldsomt skarpt, men dioden lyste. Jeg må have målt forkert et eller andet sted, da jeg målte på elementerne, da det hele ellers ikke ville give mening.

Jeg har roddet lidt med at bruge nogle forskellige størrelser spoler, og jo større de er - både lednings-tykkelse og antal vindinger - så lader det til at give bedre resultater. Imorgen får jeg nogle andre transistorer og andre komponenter af Jan, som jeg kan teste, og forhåbentlig få en lidt lavere start-op-strøm og et bedre udbytte :-).

- Emil

10
Hej Emil.
Send lige en PB med din adresse, så sender jeg, uden beregning, nogle
forskellige typer, som du kan prøve, også germanium.  :)
mvh.  Jan
Hej Jan, tak for tilbuddet! Jeg har sendt dig en besked :-)!

5V udgangsspænding og 20mA (LED) = 5V *20mA = 100mWatt betyder en strøm af 2A på peltier elementerne, når spændingen er 0.1V og effektivitet er omkring 50%.
Ja jeg har også undret mig lidt over det. Af samme årsag har jeg også på fornemmelsen af et Joule thief ikke decideret omformer strømmen, men istedet nærmest oplader den og sender den afsted i små men hurtige impulser. Hvilket måske går så hurtigt at man ikke kan se det på dioden med det blotte øje? Det er vel i grunden sådan en Joule thief virker; at der bliver opbygget et magnetfelt i spolen, indtil det er kraftigt nok til at aktivere transistoren og sende strømmen videre - eller hvad? :-P

11
Igen mange tak for jeres svar, det er skønt!

Hej Emil.
Utrolig spændende projekt.
Husk, lav altid kredsløb først og design til sidst. :)

Det lyder til, at du roder lidt rundt i strøm og spænding (Ohm´s Lov).


Hvor meget strøm, har du til rådighed, når Peltier elementerne giver de 0,1-0,4V ud ?

Hvad er målet. (Effekten ud ved 5V) ?

mvh.  Jan
Haha ja jeg har det med at rode strøm og spænding sammen når jeg snakker eller skriver, selvom jeg udemærket forstår forskellen! Jeg er blevet så vandt til at bruge ordet strøm om alt der har med elektroner der flytter sig at gøre, så det må i undskylde :)!

Hver af disse Peltier-elementer kan generere en spænding på omkring 80-100mV, en strømstyrke på 8-10mA, og har en indre modstand der er meget afhængig af temperaturen (kan varierer fra 30ohm til 1kiloohm). Sættes de forskellige Peltier-elementer i serie vil der selvfølgelig komme en højere modstand, og derved også et større tab i Peltier-elementerne.

Målet er at få en spænding ud på omkring 5 V, der har nok styrke til at lyse med en diode, for at bevise konceptet :-).

hej problemet ser ud til at være at din transistor skal bruge 0,5V for at starte lede strøm fra 
kollektor-emitter dit kredsløb vil der for aldrig starte

du har to muligheder
1 du kan kick starte dit kredsløb ved at kortslutte kollektor-emitter det kan laves med en lille knap den skal kun kortsluttes meget kort tid for at få det til at starte

2 skaf en anden transistor der leder med en meget lave basis emitter spænding jeg vil forslå du prøver at finde en germanium transistor den vil starte med at lede ved 0,1V ellers kan du prøve med at kikke på mosfet

Tak for dit svar zzolio, begge løsninger lader til at være gode løsninger. Jeg har prøvet din metode med at kortslutte kollektor-emitter og det virker fint, dog er det ikke særlig effektivt. Jeg kan kickstarte kredsløbet ved en lidt lavere spænding, men det er ikke meget. Før virkede kredsløbet ved omkring 0,5V nu virker det ved omkring 0,4V hvis jeg er heldig at "ramme" på det rigtig tidspunkt - så det er da en forbedring.

Din anden løsning, med at anskaffe en anden transistor, finder jeg dog langt mere attraktiv! Har du nogle forslag til hvilke transistorer der ville virke, og eventuelt et sted de kan købes her i Danmark (eller bare komme frem relativt hurtigt)? Eksempelvis www.vejle-rc.dk?

Tak for jeres hjælp :-)

12
Hej Emil,
har du en frekvens generator ?
Nej det har jeg desværre ikke, men vi har et par stykker på min skole. Hvad har du i tankerne? :)

Jeg har fundet den her video på Youtube https://www.youtube.com/watch?v=wkr9IqOVxV0, som viser et Joule Thief kredsløb der åbenbart kan arbejde med en spænding helt ned på 45mV. Jeg har ikke tænkt mig at lave samme kredsløb, da det ikke lader til at kunne producere en særlig høj spænding, men han gør brug af en langt finere transistor (2SD1450) fremfor den meget ofte bruge (BC547). Hvis jeg nu fik fat i en transistor der åbner ved en lavere spænding, ville  mit kredsløb så fungere med et lavere input?

13
Hej, og tak for jeres svar!

Jeg glemte vist af nævne at de 6 Peltier-elementer er forbundet i serie, og derved skaber en strøm på omkring 0,3-0,4 V ved normal stuetemperatur - jeg ved ikke om det er bedre? Derudover er designet lavet sådan at man holder om cylinderen med en hånd, så alle 6 elementer er berørte. Altså varmen kommer fra ydersiden, imens kulden kommer fra indersiden hvor Peltier-elementerne sidder fast på "kernen", som er hul og derfor kan strømme luft igennem, så der er ikke just mulighed for at tilslutte et køleelement  :)!

Angående brugen af linear technologies' chip, har vi allerede forsøgt os med den dog uden nogen vitterlig succes. Vi købte en chipholder, som de påstod chippen kunne sidde i, men det viste sig at chipholderen var for stor. Heldigvis havde vi også købt en test-board hvorpå man kunne lodde chippen fast, hvilket jeg så gjorde. Dog uanset hvad vi prøvede, og hvilke kombinationer vi gjorde brug af, kunne vi aldrig få den til at levere en stabil strøm på 5V, men istedet kun stille og roligt oplade en kondensator til omkring 5V (hvilket lynhurtigt blev afladt).



Hej Emil,
0,08V er for lidt om at lave en et eget design.
Linear Technology har specielle thermoelectric IC'er med 0.02V: LTC3108

http://cds.linear.com/docs/en/lt-journal/LTJournal-V20N3-01-df-LTC3108_09-David_Salerno.pdf
http://www.farnell.com/datasheets/1751951.pdf

Farnell har IC'en, transformatoren  og også et demo board:
http://dk.farnell.com/jsp/search/results.jsp?N=0&Ntk=gensearch&Ntt=LTC3108&Ntx=mode+matchallpartial&suggestions=false&ref=globalsearch&_requestid=23009

Mit forslag ville være at købe et demo board og at lave sener et print.

gerd

Hvis spændingen er på 0,3-0,4V ville det så gøre det nemmere at arbejde med, hvis du har en måde at gøre det på, og er villig til at dele den ville jeg blive ualmindeligt lykkelig :D!

Jeg takker og bukker for jeres vise ord!

Med venlig hilsen,
Emil Jacobsen

14
Hejsa kloge hoveder!

En lang historie gjort kort, jeg går på HTX og har i en projektuge været med til at designe og udvikle et produkt der kan udnytte ens krops-temperatur til at generere strøm, og eventuelt lyse med en diode eller oplade ens telefon. Til dette formål har jeg gjort brug af 6 Peltier-elementer ( nogle komponenter der via en varmeforskel kan generere en svag strøm (DC) - destro større varmeforskel jo bedre). Denne strøm har jeg så succesfuldt omformet via en modificeret form af en Joule thief (et kredsløb der via en ferritkerne, en transistor og en diode kan opbygge en højere spænding).

Dette kredsløb kræver dog en spænding på omkring 0,5 V før det aktiveres korrekt, hvilket er et problem da man sjældent på en temperaturforskel på omkring 5-8 grader kan  opnå en spændingsforskel på mere end 0,08 V med hver af disse Peltier-elementer. Da jeg om cirka 3 uger skal fremlægge dette projekt, og gerne vil fremvise et produkt der virker (uden at medbringe en fryser) har jeg de sidste mange dage forgæves prøvet at finde en metode der kan omforme de 0,1V-0,4 V til noget mere brugbart (5 V), og derved optimere produktet.

Jeg har søgt internettet tyndt for en løsning, men de løsninger jeg har fundet har enten indebåret enormt komplicerede kredsløb, som jeg ikke har evnerne eller ressourcerne til at producere, eller bare ikke virket særlig godt for mit vedkommende. Jeg skal finde en måde at omforme 0,1-0,4 V til omkring 5 V.

Produktet min gruppe og jeg har lavet, kan i se herunder:


Kredsløbet jeg har brugt til at omforme de 0,5 V til 5 V er som nævnt en Joule thief, blot med nogle små justeringer og ændringer der gør at spændingen aldrig overgår 5,1 V og en kondensator der sikre en mere stabil strøm.
I kan se kredsløbet herunder:


På billedet herover kan i se det fungerende kredsløb på et fumlebrædt, der bruger et "dødt" AA-batteri, med en spænding på omkring 0,5-0,7 V, til at lyse med en diode der kræver omkring 3-5 V.
 
Kredsløbet er i sig selv udmærket, men før det kan operere ved den lave spænding, som vores produkt producerer ved normal stuetemperatur og en varm håndflade, er det ikke optimalt. Derfor håbede jeg på at nogle af jer, havde nogle gode ideer til hvordan jeg kan lave en DC-til-DC omformer, der kan omforme meget lave strømme til noget mere brugbart med en højere spænding. Hvis i eventuelt kender et færdigt produkt, der kan dette, vil jeg også meget gerne høre om det!

Jeg har stort set ingen erfaring i omformning af lav-strøm, og dette er derfor meget nyt for mig. Derfor sætter jeg stor pris stor pris på al den hjælp jeg kan få, og tager meget gerne imod gode råd og vejledning!

- Billederne i fuld opløsning kan findes her: http://imgur.com/a/Q5RKn

På forhånd mange tak :-)!

Med venlig hilsen,
Emil Jacobsen

Sider: [1]