Hej folkens
Hermed min første post på Dansk Elektronik Forum :-)
Jeg ville høre hvad folk normalt gør ift. at undgå støj på knapper, primært ifb. microcontrollere. Ind til videre har jeg brugt software debounce (sådan noget med et delay, og tjek om den virkeligt mener det).
Den længere historie:
Jeg ville se på rotary encoders, som i virkeligheden er to knapper/kontakter, der skifter som man drejer på håndtaget. I datasheet på en tilfældig sådan én er der beskrevet et kredsløb ala dette:
Altså, hvor der per kontakt er 2x10k modstand og 1x10nF kondensator. Den éne modstand er en almindelig pull-up, men hvad er den anden til? Jeg har set andre kredsløb hvor man bare bruger én pull-up-modstand og en kondensator. Tilfældigt google-resultat:
Hvis jeg skulle gætte, så handler det om at man bruger modstanden til at give mere mere tid til kondesatoren, så man kan nøjes med en mindre dims? Hvis jeg estimerer tidskonstanten for en 10k-modstand + 10nF-kondensator (R*C=T), så giver det 10.000ohm*0,00001F ~= 0,1s, hvilket vel lyder meget rimeligt for en debounce?
Men kan jeg spare en modstand væk? Jeg tænker at lave en mini-printkort, hvor jeg kan sætte en Rotary Encoder på, og så har jeg et anvendeligt standard-modul jeg kan bruge.
Som en advarsel, så bruger jeg hvad jeg husker fra elektronik i ungdomsskolen (15 år siden), fysik i gymnasiet (12 år siden) og hvad jeg har kunnet læse mig til i diverse elektronik-bøger fra biblioteket. Så bær venligst over med mig :-)