Hej
Jeg hedder Brian og er forholdsvis nybegynder. Jeg har et overordnet kendskab til motordrivere, microcontrollere osv. da jeg har bygget min egen CNC-fræser. Jeg har også en 3D-printer og har derfor rodet lidt rundt med Arduino IDE.
Jeg ønsker at styre fire hydraulikcylindre med en form for pilotsignal fra joysticks til hydraulikventilerne. En ventil består af en stang som går gennem en ventilblok, som alt efter stillingen, får cylinderen til at bevæge sig frem eller tilbage. Pilotsignalet skal derfor aktivere nogle små aktuatorer (eller servoer om man vil) og jeg vil gerne kunne programmere acceleration, delay og stilling, alt efter hvor joysticket befinder sig.
Spændingen er 12VDC og strømmen til hver servo tænker jeg er max. 2A (8A i alt)
Hvor starter jeg, da jeg har kigget lidt på nettet, men det er en jungle? Jeg tænker at noget Arduino måske kan bruges?
Hilsen Brian.