Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - hugin

Sider: [1]
1
Generel Elektronik / Sv: træk-kontakt
« Dato: Februar 12, 2023, 20:15:22 »
Den skal jeg vist lige sidde ned og tegne inden jeg helt forstår den  :) Tak igen Icecap

2
Generel Elektronik / Sv: træk-kontakt
« Dato: Februar 10, 2023, 11:30:16 »
Hej bws,
det bliver lidt for kompliceret, men ellers er ideen god- og jeg vidste ikke det fandtes til Arduino, så tak for at gøre mig klogere  :)
Der er heller ikke brug for den slags præcision, så det er lidt overkill i det hele taget. Jeg er tilfreds hvis den slutter strøm på et træk mellem 500 g og 1000 g.
Jeg prøver at arbejde lidt videre med en mikroswitch, da det ved nærmer eftertanke ikke behøver være så kompliceret at få den til at udløse ved et lineært træk, som jeg troede i første omgang (det tænker jeg i hvert fald lige nu :) )
Tak for input!

3
Generel Elektronik / Sv: træk-kontakt
« Dato: Februar 09, 2023, 17:50:21 »
Hej Icecap,
Tak for svaret.
Det du beskriver var også mine første tanker. Jeg er dog gået lidt i stå på at få lavet en mekanisk løsning som er tilpas inline og ikke bliver for klodset/kompliceret, da størrelse og vægt også spiller ind. Hvis der bare fandtes en inline mikroswitch var sagen jo også lidt nemmere, men det gør der vist ikke vel?
Jeg må i gang med at eksperimentere med den mekaniske løsning - endnu en gang tak for input!

4
Generel Elektronik / træk-kontakt
« Dato: Februar 09, 2023, 12:26:38 »
Hej med jer,

Jeg leder efter en kontakt (svagstrøm) der slutter strømmen, når den bliver påvirket af et vist træk og afbryder, når trækket ikke er til stede. Den skal gerne være lineær som på billedet og kunne holde til et træk på 100 kg +. Ideelt ville det være hvis man kan regulere ved hvilket tryk den slutter strømmen, men til et første lille forsøg ville det også være fint hvis den bare udløste ved 1 kg.

Som I kan se på billedet er det lykkedes mig at finde frem til nogle kontakter, men jeg mangler sprog og viden til at finde ud af om de f.eks. slutter strømmen ligesom en kontakt til en loftventilator - eller sådan som jeg gerne vil have det.

Any thoughts?

Jens

5
Generel Elektronik / Sv: Relæ til vinduesvisker
« Dato: Februar 09, 2023, 12:02:01 »
Hej Jakobsen,
Jeg synes jeg skylder at komme med en tilbagemelding.
Min gamle Hilux har nu kørt lige siden november 2022, så jeg tænker at projektet var en succes.
Relæet passede lige ned i printet, så det gik helt smertefrit.... selv for en amatør.
Tusind tak for hjælpen  :)

6
Generel Elektronik / Sv: Relæ til vinduesvisker
« Dato: Oktober 02, 2022, 12:41:06 »
Fantastisk! Tusind tak! Så fik jeg også lige et par links jeg kan bruge til næste gang  :) Hvis den brænder af i regnvejr ved jeg jo hvordan jeg skal skille det ad nu  ;)

7
Generel Elektronik / Sv: Relæ til vinduesvisker
« Dato: Oktober 01, 2022, 22:05:32 »
Tak for svar! Har du en idé om hvor jeg kan købe sådan et? De eneste resultater på salg er fra alibaba- og det er ikke præcist dette relæ. Prøver lige at køre forbi en autoelektriker og se om de har noget liggende.
God weekend

8
Generel Elektronik / Relæ til vinduesvisker
« Dato: September 30, 2022, 16:24:07 »
Min gamle Hilux vil ikke viske vinduerne mere. Der var en umiskendelig forvirret relæ-lyd fra ratstammen som jeg nu har skilt ad og fundet synderen..... håber jeg. Det lader til at være relæet der styrer den tidsforskudte viskning, hvis jeg ikke tager helt fejl.

Jeg kan ikke umiddelbart finde et relæ helt magen til, så hvad kan jeg bruge? Hvad er f.eks. forskellen på SC som det oprindelige relæ og NC som de relæer jeg kan finde hedder? Vigtigt er det jo at de 5 ben sidder i samme mønster, så jeg kan få dem over på printet.

Relæet hedder 161SC, D012-W08 så vidt jeg kan se. Vedhæfter billede.

Nogen der kan hjælpe en amatør med at komme videre?

God weekend til alle!

9
Generel Elektronik / Sv: polvender med dæmringsstyring
« Dato: November 17, 2020, 17:24:53 »
Tak Gerd. Du ville altså klare det med et 12 v relæ med 2 kontakter som jeg læser det?

10
Generel Elektronik / polvender med dæmringsstyring
« Dato: November 17, 2020, 15:06:33 »
Hej med jer,

Jeg er helt ny herinde. Håber jeg kan finde lidt hjælp.

Jeg har fået fat i en 12 v lineær aktuator som jeg gerne vil have til at lukke mine høns ind og ud. Tanken er, at det styres med en 230 v dæmrings-styring som jeg i forvejen har liggende.

Aktuatoren styres ved at vende polerne - altså kører ud når polerne er vendt den ene vej og ind, når de byttes rundt. Aktuatoren er lavet til at kunne have konstant spænding på.

Dæmrings-styringen er egentlig bare ligesom et tænd/sluk ur, så den har et 230 v ind og en 230 v ud med helt almindelige stik i begge ender.

Jeg har 12 volt strømforsyninger liggende, så den del er heller ikke et problem.

Hvordan får jeg nu dette til at spille sammen? Det nemmeste ville jo umiddelbart (som jeg lige tænker) være at få et relæ der bliver styret af 230 v og åbner for 12 v, når dæmrings-styringen slutter strøm. Jeg kan dog ikke lige finde ud af hvordan jeg skal få vendt polerne på de 12 v når dæmrings-styringen afbryder strømmen.

Gode ideer modtages gerne! Dog skal man være forberedt på at forklare det i børnehave-udgave, da jeg ikke er så velbevandret i faget ;-)

Sider: [1]