Tak for dit svar Jakobsen.
Det lykkedes mig at lave en dæmper med PWM fra en 555'er med rimelig succes.
Som follow-up på mit oprindelige spørgsmål, så har jeg efterhånden fået en del CN5711 hjem, og de er relativt nemme at have med at gøre. Jeg har købt nogle små SMD til DIL prints, og SOP16 udgaverne var faktisk ret geniale til formålet, da der således lige kunne være to. De skal køles, men genererer ikke mere varme, end at jeg sagtens kan køle 6 stk med en lille køleplade på ca 4x5 cm.
Jeg har også købt nogle CAT4101, som er lidt dyrere, men som har den fordel, at de kan dæmpe spændinger op til 25 V, og således flere dioder. De fungerer godt, men ulempen er prisen.
Jeg har også bestilt nogle LM3421, som var lidt billigere end CAT4101. De er ikke ankommet endnu, og de var i virkeligheden nok heller ikke et specielt godt bud, da de kræver for mange ekstra komponenter.
Endelig har jeg bestilt nogle QX5241, som nok er et bedre bud en ovst. Den kan drive op til 36 V og 2,5 A (max 25 W), og kræver kun en modstand, en spole og en schottky.
Jeg vil give en update når jeg for testet de andre også.
Den fælles down side for alle fire bud er fortsat SMD. CAT 4101 havde været super, hvis den havde været i en TO-220 pakke så de kunne monteres direkte på en køleplade.