Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Icecap

Sider: [1] 2 3 ... 5
1
Generel Elektronik / Sv: Multimeter og 3-vejs omskifter
« Dato: Maj 23, 2020, 11:43:11 »
Det er umuligt for mig at sige!
Hvis du ikke har kontaktbilledet fra den omskifter må du måle dig frem og så kombinere men det du nu ved.

Det jeg kan se er at de 3 positioner giver:
1: Bagerste pick-up alene.
2: Begge pick-up'er parallelkobblede.
3: Forreste pick-up alene.

2
Generel Elektronik / Sv: Multimeter og 3-vejs omskifter
« Dato: Maj 21, 2020, 13:43:23 »
Det er enkelt at beskrive men sværere at se. Forstil dig at alle kontaktpunkterne er bøjet ind så de står på en linie.

Der ligger en slider som dækker 3 punkter på den og det er den som flyttes når man skifter på den.

De 3 skridt kobler den ene pick-up, begge eller den anden hhv.


3
Andet analog relateret / Sv: magnetisk bord
« Dato: Maj 19, 2020, 20:35:55 »
Centrum vil knappest blive specielt magnetisk.

Og magnetisme VIL påvirke svejsningen, i hvor stor grad afhænger af magnetfeltets styrke.

Havde det været et vigtigt værktøj kunne man købe det.

4
Generel Elektronik / Sv: Hjælp til Pickup Winder
« Dato: Maj 19, 2020, 20:32:04 »
Den motor han bruger er en standard stepmotor. Den kører ved at man "flytter" et magnetfelt inde i den og man kan så flytte det i valgt hastighed.

Enklest er at bruge en mikroprocessor som driver et power-modul (nogle transistorer) som så kører motoren.

Ved at kopple en potentiometer til kam man læse stillingen fra mikroprocesseren og så styre hastigheden. Retningen styres enkelt med en kontakt hvis man vil.

Man kan også lade mikroprocesseren tælle omgange og det er ikke et større problem at indstille antal omgange med autostop hvis man vil.

Dette kræver selvfølgeligt at man programmerer det hele - og det plejer ofte at være et problem.

Det går selvfølgeligt også at lave det hele uden mikroprocesser men det bliver ret meget mere besværligt.

5
Andet analog relateret / Sv: magnetisk bord
« Dato: Maj 19, 2020, 10:16:09 »
Det kan selvfølgeligt lade sig gøre. Der bliver selvfølgeligt lidt arbejde med det men det kan fungere.

Jeg ser dog nogle problemer: hvis overfladen som skal blive magnetisk bliver for stor kommer kraftlinjerne at stå opad i midten så at lette emner vil rejse sig.

Hvis man i stedet tager en bund  i form af 2 "kamme" med en ikke-magnetisk plade over (alu/RF) kan man få mange små kraftlinier som løser problemet.

Ved at tage en permanentmagnet og montere den så at den kan drejer 90° kan man løse det uden strøm. Kik på de svejsemagneter som findes med den funktion.

6
Generel Elektronik / Sv: 12v relæ styring. hjælp til opbygning
« Dato: Maj 06, 2020, 09:48:21 »
Det kan enkelt løses med en diode OR-gate.
Der er dog nogle krav:
* De udgange som findes skal bytte spændningsniveau når de ikke er lagt til GND. Dette kan meget vel ske via andre ting som er koplet til dem.
* Hver udgang kan så have en diode (anode til udgangen) hvor man samler alle katoderne.
* På de samlede katoder kobler man så den ene ende af et modstand på 10k og den anden ende koples til basen på en NPN-transistor.
* Emitteren kobles til GND.

Denne kobling får den transistor (f.eks. BC547C) til at gå ON når noget gear er valgt og OFF når intet gear er valgt.

Dette er jo den modsatte funktion af hvad du vil have - men dette løses enkelt med yderligere en NPN-transistor som man så vælger efter at den skal klare at drive relæet.

På den første transistor sætter man derfor et modstand på 1k mellem +12V og kollektoren. På kollektoren får man så omkring 0,3V når et gear er valgt og 12V når intet gear er valgt.

Man koppler derfor et modstand på 3,3k mellem kollektoren på den første transistor og basen på den næste.

Emitteren til GND på begge transistorer.

Man kan så koble relæets spole mellem +12V og kollektoren på den anden transistor.

HUSK EN DIODE (f.eks. 1N4001) OVER SPOLEN, katoden mod +12V. Dette beskytter transistoren og den SKAL monteres!

Relæet trækker så når ingen andre udgange er højere end ca 1,4V og slipper når nogen anden udgang er højere.

Hvis desse udgange ikke bruges til noget skal hver udgang trækkes til +12V med hver sin 1k modstand!

7
OK, jeg er helt med på at den basse klarer 2kW.
Det er svært at se om primær og sekundær vindingerne er galvanisk afskildte (normal transformator) eller kopplet sammen (sparetransformator).

Det første er godt fordi det giver isolering fra el-nettet mens det sidste ikke er sjovt på nogen måde hvis man skal lave strømforsyning.

110V AC bliver 155V DC efter ensretning og udglattning. Det er teknisk muligt at lave en strømforsyning med dette - men hvis man skal ned på normale spændinger (f.eks. 30V) skal der smides vældigt meget effekt væk - men med SMPS som regulering bliver det straks meget mere økonomiskt.

Jeg havde kun gjort det med denne transformator hvis jeg ikke behøvede en strømforsyning som gennem længere tid skal levere 90-135V med en hel del muskler bagved.

Er det 0 til 50V det drejer sig om ville det være alt for stort, dyrt, besværligt og tungt til at jeg gad gøre det.

8
Herligt! Jo, nok en anelse lettere end originalet skulle jeg tro.  :)

9
Generel Elektronik / Sv: Varmepumpe tilslutning
« Dato: April 14, 2020, 19:29:37 »
Det kedelige svar er at hvis du ikke er elektriker med uddannelse osv. må du knappest lave fast installation selv. Eller jo, du må lave det men sker der noget som kræver forsikringsselskab ind over eller at der bliver personskade står du med sorteper selv.

Men adapter går fedt væk!

Altså skal stikket byttes til et "korrekt".

10
Strømforsyninger - Omformer - Inverter / Sv: Hvorfor stiger Volt
« Dato: April 02, 2020, 21:55:16 »
Herligt! Det glæder mig at det gav mening.

12
Strømforsyninger - Omformer - Inverter / Sv: Hvorfor stiger Volt
« Dato: April 02, 2020, 13:35:56 »
<Spændingen> stiger som sådan ikke!

De 36V er AC-spændingen og angives som den effektive spænding som energien giver men ved DC.

AC er jo en sinus (i det her tilfælde) og hvis du smækker et modstand på den og måler effekten som afsættes i den ville den effekt være den samme som om at det var en DC med 36V. Nu er det jo AC og der er toppe og dale, ved sinusform gælder det at toppene er kvadratroden af 2 gange højere.

Samtidigt ensretter du OG HAR EN UDGLATTNINGSKONDENSATOR PÅ. Dette gør at den kondensator bliver opladet til den højeste spænding som kommer (minus et par diodestrækninger) hvilket giver (36V * √2 =) 50,9V.

Træk fra hvad 2 dioder i enretter-broen har over sig (enkelt set
2 * 0,7V) og du er i mål.

Det er også sådan at spændingen ud af en transformator angives ved nominel belastning. Dette kan have stor betydelse ved små transformatorer, en 12V @ 100mA kan have 18V ubelastet.

13
Hvis den nye pære er til 12V kan man tage normal "vægvorte", altså en sådan som stikkes direkte i stikkontakten. Dem kan man købe hist og her men da jeg ikke rigtigt er inde i hvor de sælger elektronik (boede i Sverige til kort tid siden) skulle JEG teste på POWER eller lignende sted.

En dimmer bør være af PWM-typen, sådanne kan laves selv hvis man har den tilbøjelse - men de skulle ikke være unormale på ebay.

14
Generel Elektronik / Sv: rgb lys dæmpning
« Dato: Marts 28, 2020, 21:15:14 »
Hmmmm - 12V regulator og 5V LED-moduler. Har du regnet det igennem helt?

Da LED-modulerne ikke ser ud til at kunne seriekopples skal de drives med 5V. Hvis du skal have lidt skud i intensiteten skal der også en del strøm til.

Dette er ikke noget større problem og det kan selvfølgeligt løses.

Primært skal du regne ud hvor meget strøm som maksimalt kan trækkes på 5V når alle LED er 100% på. Så skal du skaffe en netdel som kan give dette, gerne med lidt marginal.

Derefter skal du bygge 3 st PWM-regulatorer som helst arbejder 120° faseforskudt af hinanden. De driver hvert sit effekttrin (MOSFET som klarer arbejdet uden at svede) og du er i mål.

Det lyder måske kompliceret men er egentligt ret enkelt. Dog passer den controller du har valgt og de LED du har valgt ikke sammen.

Skridt 1: regn ud hvor mange LED du vil anvende. Regn deres strøm sammen, farve for farve (altså rød, grøn & blå).
Skridt 2: bestem hvilken PWM-frekvens det skal være.

Med de 2 skridt er du meget nærmere løsningen.

15
Hvis det er en 2kVA transformator er det en rigtig tung sag.

I billedet ser jeg en transformator - men sådanne giver AC ud og den ser ikke helt ud som en 2kVA transformator - men størrelsen har jeg ingen referense på.

Så jeg tror at der savner en hel del komponter i kassen.

Men HVIS du har 100V & 20A kan du selvfølgeligt lave en justerbar netdel. Bliver den liniær behøver du en massiv køleplade hvis du behøver f.eks 1V 20A, da skal der brændes 1980W af i reguleringstransistoren - og det er IKKE småting!

Sider: [1] 2 3 ... 5