Hej allesammen.
Jeg er ny her på siden og kan ligeså godt advare på forhånd, at jeg ikke er ret stærk i tekniske begreber inden for elektronik, så håber I vil bære over med mig når jeg begynder at stille spørgsmål
Jeg har taget en "dum/dårlig" bestlutning om, at jeg vil se om det kan lade sig gøre at lave en utrolig billig version af en batterilader der skal sidde i en en vandtæt boks på en lastbiltrailer... (Forklaring følger)
Der sidder en GPS enhed i kassen der får strøm (24V + evt. ladespænding? (28V)) når der bliver koblet strøm til traileren, så er antennen aktiv indtil traileren bliver koblet fra, det fungerer upåklageligt, MEN hvis traileren bliver stillet af på en havn og kørt ombord af færgeselskabet, så bliver der ikke koblet strøm til den og sidste kendte position vil stå på kortet indtil den igen får strøm... Så mister vi overblikket over hvor traileren i virkeligheden befinder sig.
Antennens specifikationer:Backup Battery: Li-Polymer, 250 mAh
Operating Voltage: 8V to 32V DC
Converterens specifikationer:Module Properties: non-isolated constant current and voltage module
Rectification: non-synchronous rectification
Input voltage: 8V-36V
Output voltage: 1.25V-32V
Output current: adjustable maximum 5A
Conversion efficiency: 95% (the highest)
Switching frequency: 180KHz
Output ripple: 50mV (max) 20M bandwidth
Load Regulation: ± 0.5%
Voltage Regulation: ± 2.5%
1. Løsningsidé.At tage en XL4015 stepdown converter (ca. 10,- kr.) samt et 9.6V Ni-Cd batteri på 1400mAh (ca. 60,- kr.) og sætte ind, så batteriet kan tage over og drive antennen når strømmen fra traileren bliver frakoblet.
Nu er spørgsmålet så... Hvordan fungerer det når batteriet skal lades op? Det bliver vel ikke ladet op "bare" fordi det får 9.6V ind fra converteren mens traileren er koblet til strøm?
2. Løsningsidé.Bruge et 3,7V Li-Po batteri (ca. 56,- kr.) som bliver koblet ind som suplement til det eksisterende interne batteri der er i forvejen er et Li-Po på 3,7V og på den måde øge antennens egen backup funktion.
Så er spørgsmålet her, kan jeg udnytte antennens elektronik til at oplade det tilføjede batteri, eller er det helt ved siden af?
Undskyld alt mit rodede skriveri, håber der bare er én barmhjertig sjæl der gider at bruge tiden på, at hjælpe mig til at blive lidt klogere.
Er der nogen der lige sidder med en god løsning der stadig kan holde et lavt budget pr. enhed, så hører jeg meget gerne herom
På forhånd tak.