Hejsa
Jeg er ny i dette forum og temmelig grøn udi elektronik, så i må venligst bære over med mig.
Jeg har brug for et kredsløb der kan sætte en udgang på enten 0VDC eller 12VDC, alt efter om der er et spændingsfald på 0,01-0,05VDC eller ej over en 0,1Ω shunt modstand (svarende til et forbrug på 0 til 100-500mA)
Jeg tænkte at en operationsforstærker, anvendt som differential kobling, skulle kunne klare opgaven. Jeg har ledt og læst på nettet og fundet frem til vedhæftet opstilling (beklager den simple tegning = Paint). Opstillingen forsynes med 12VDC og jeg har regnet mig frem til en forstærkning på ca. 2000 gange med de valgte modstande, hvilket teoretisk skulle resultere i mellem 0 til 20-100VDC på udgangen (0,01-0,05 x 2000). Da jeg forsyner med 12VDC regner jeg med at det vil være den maksimale spænding på udgangen. Eneste problem er at det ikke virker!
Jeg har kortsluttet de to indgange og justeret på trimpotmeteret men der er ingen respons på udgangen.
Jeg valgte TLV274IN (4xOp-Amp CMOS 2,7..16V RtoR DIP14) pga. at den kan levere 100mA på sit output, da jeg påtænker at forbinde et 12VDC 180Ω relæ direkte til udgangen.
Er der nogen i dette forum, der kan hjælpe mig lidt på vej?