I dag skal alt jo helst kunne tilsluttes internet, så jeg sidder og laver forundersøgelse til et lille projekt

Jeg har behov for, fra en browser (PC eller smartphone), at kunne aflæse et par værdier og ændre på et par opsætninger på enheder, der er tilsluttet internet og befinder sig hos forskellige kunder.
Umiddelbart ville en Arduino eller Raspberry Pi med en lille webserver være løsningen.
Problemet er bare at kundernes internetudbyder typisk har blokeret for indkommende trafik på port 80, desuden vil jeg helst ikke til at rode med IP-adresser og opsætning i kundernes forskellige routere.
Nogen ideer til hvordan det kan løses og findes der evt. en standard løsning?
Jeg har en løs ide om at man måske kunne lade en webserver (på et webhotel) være ”mellemmand”, så browseren sender forespørgsler/kommandoer til webserveren.
Arduino ude hos kunderne kørere i stedet som client og poller webserveren for forespørgsler/kommandoer med faste intervaller.
Jeg er dog bekymret for svartiderne og al den trafik, der genereres når x-antal Arduino hele tiden poller webserveren for at se om der skulle være en ny forespørgsel/kommando.